Hvordan Andøen ble dannet (eldste nedtegnelse)

Hele den nordvestlige del av Andøen skal i følge sagnet have været er usynlig land, og om dets opkomst af havet fortælles følgende:

En mand, der boede i Loviken paa Hindøens nordvestlige side, havde en so, som ofte blev borte, uden at han kunde forstaa, hvor den blev af, og naar den kom tilbage, havde den altid med sig en flok smaagriser af et andet utseende og af andre farver, end de alminderlige smaagriser har. Han fæstede da et stykke staal om soens hals.

Om natten kom den atter bort, men denne gang kom den ikke tilbage igjen; den havede da været ude paa Andøen, og da staalet om dens hals havde berørt denne, var om morgenen den nordvestlige del kommet op af havet og synlig for alle. Hvor der nu er bjerge, skal der før have været fiskepladser; derfor fand man ogsaa, fortælles det, i gamle dager fiskestene og skibsankere oppe i fjellkløfterne langt fra havet.

Et lignende sagn haves ogsaa om Svinøen i Brønø prestegjeld. En mand, som boede paa gaarden Rodal ligeoverfor Svinøen skal ogsaa have bundet staal om halsen paa sin ko, som saa løb bort. Og da Svinøen blev synlig for alle, skal soen være bleven forvandlet til den sten, der nu staar ”paa øens sydende”.